Login|Sitemap|Mailform|

Michael

Michael Svarrer, født i 2 maj 1970 på Skt. Josef hospitalet i Esbjerg, byen der "lugter af penge" ikke fisk ! Har gået på Gjesing skole i fra børnehave klasse til og med 10 klasse.


Forsatte med basisår på Esbjerg Tekniske Skole, Jern&Metal. Forsatte på det dengang rimelig nystartede HTX på E-retningen det var dengang en 2 årlig uddannelse og på e-retningen kunne man ikke tage i Esbjerg, derfor drog jeg til Odense for at afslutte uddannelsen. 

Jeg fik et værelse (1257) på H.C.Ørstedskollegiet, HCØ. Planen var at jeg skulle færdiggøre HTX uddannelsen og så læse videre som elektroniktekniker. Men sådan skulle det ikke gå, jeg blev færdig på HTX og skulle så i praktik for at kunne komme ind på elektroniktekniker udd. jeg fik en praktik plads hos Wittenborg's automatfabrikker, her var jeg et ½ år i deres udvilknings afdeling og et ½ år i deres special produktion. Efter det år havde jeg fundet frem til at jeg hellere ville prøve lykken som ingeniør så jeg startede på Odense Teknikum og læste der i 3½ år. Så det blev til 5½ år på HCØ !


Efter afsluttet uddannelse skulle jeg "afsone" min værnepligt og det blev til et ½ år hos Beredskabs center Midtjylland i Herning. Efter endt afsoning skulle jeg så i gang med at finde et arbejde som ingeniør, der gik ikke lang tid før jeg blev ansat ved Semco Esbjerg i deres Telecom afdeling. Her var jeg ansat i ca. 2½ år før jeg søgte nye udfordringer. Det blev til et job som tele-systemadministrator hos Sonofon i Aalborg. Jeg arbejdede som systemadministrator i 9 år og 11 måneder, jeg har nemlig en ide om at hvis man sidder samme sted i 10 år falder man i søvn. Derfor skiftede jeg maj 2007 til udviklingsafdelingen og har siden arbejdet med at udvikle kernenetværket så jeg har været ansat i 10½ år og befinder mig godt med kollegaer jobbet mv. 

Ja for snart længe siden mødte jeg Betina og i år 2000 købte vi et ældre hus fra 1928 og flyttede til Vejgaard, Aalborg. Et par år efter blev vi gift, 8 December 2002, på Aalborg rådhus til stor overraskelse for vore forældre familie mv. Og for at krone værket med store begivenheder blev vi 29 januar 2002 forældre til en dejlig pige, Camilla, hun trives og bruger en del af sine forældres tid. 

Jeg har så længe jeg kan huske været interesseret i øl og hvorledes dette laves. Så i foråret 2006 fik jeg efter længere tids tilløb startet jeg op på selv at brygge. Der går en del tid med at brygge og ud over det er mine store interesser er ishockey og fodbold dog er jeg ikke selv udøver af disciplinerne men som tilskuer går det fint.

Print version
powered by CMSimple.dk